Høreapparater med
Sygesikring og Helbredskort
KOM ENDNU LÆNGERE MED TILLÆG TIL HØREAPPARATER
Der er flere muligheder for at få høreapparater i god kvalitet til en lavere pris. Hos Din Hørespecialist kan vi hjælpe dig med at få et overblik over de tillæg, du kan modtage. Få høreapparater med det hele – til det halve eller mindre.
Vi giver dig overblik over tillæg
Når man taler om hvad et høreapparat koster, er der mange ting som kan udelades for at give en tilsyneladende lavere pris. Hos os er vi meget åbne om, hvad prisen for høreapparatet inkluderer og hvad det koster med eller uden tillæg. Alle priser inkluderer vores unikke og meget præcise tilpasnings-metode, så vi kan sikre, at du får det maksimale ud af din hørelse og dine høreapparater. Selvfølgelig også, hvis du vælger et høreapparat fuldt dækket af tilskud fra det offentlige – et såkaldt ”gratis høreapparat”. Vi går aldrig på kompromis med service.
Få mere råd til høreapparater med Sygeforsikring “danmark”
Vidste du, at du kan vælge et endnu bedre høreapparat uden egenbetaling, og få lidt mere af det gode, uden at det koster dig mere? Hvis du er medlem af Sygeforsikringen ”danmark”, kan du modtage et yderligere tillæg til dine høreapparater. Medlemmer i gruppe 1 og 2 kan modtage 50% af egenbetalingen, dog højest 1.500 kr. pr. høreapparat. Medlemmer af gruppe 5 kan modtage 50% af egenbetalingen, dog højest 1000 kr. pr. høreapparat.
Dette tillæg fra Sygeforsikringen ”danmark” kan modtages én gang om året, modsat tilskud fra det offentlige som kun kan modtages én gang hvert fjerde år. Har du desuden været medlem af Sygeforsikringen ”danmark” uafbrudt i de seneste 5 år, er der ingen begrænsninger på hvor ofte du kan modtage tillæg herfra.
Du kan læse mere om tillægget fra Sygeforsikringen ”danmark” her på deres hjemmeside.
Kan jeg få nye høreapparater, selvom mine nuværende ikke er 4 år gamle?
Ja, det kan du godt. Tillægget fra Sygeforsikringen ”danmark” kan bruges hver gang du køber høreapparater, også selvom det offentlige tilskud ikke gives. Hvis du har modtaget et sæt gratis høreapparater fra det offentlige, eller en anden privat forhandler, som du ikke er tilfreds med, kan du derfor bruge dit tillæg fra Sygeforsikringen ”danmark” til at dække en del af egenbetalingen, så du ikke skal betale hele beløbet selv.
Fra det offentlige kan du få kun én gang hvert 4. år, mens tillægget fra Sygeforsikringen ”danmark” kan bruges et ubegrænset antal gange, uden ventetid hvis du har været uafbrudt medlem de sidste 5 år. Dette gør det muligt for dig at få dækket en del af egenbetalingen, hvis du vælger at købe et nyt sæt høreapparater inden du har haft dine nuværende i 4 år.
Helbredstillæg ved køb af høreapparater
Vidste du, at du kan få dækket op til 85% af din egenbetaling med et helbredstillæg til høreapparater?
Hvis du er folkepensionist, eller hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler fra før 2003, kan du ansøge kommunen om helbredstillæg. For at være berettiget til helbredstillæg, kræver det en vurdering af din personlige formue. Denne sørger din kommune selv for at lave, når du ansøger.
Helbredstillægget kan bruges til flere forskellige typer af behandlinger, herunder egenbetalingen på høreapparater. Du kan højest få dækket 85% af egenbetalingen, og den præcise %-sats afhænger af din personlige tillægsprocent, som Udbetaling Danmark har fastsat. Du kan finde din tillægsprocent på din pensionsmeddelelse.
Du kan læse mere om helbredstillæg, eller ansøge enten her eller ved at møde op på Borgerservice i den kommune du bor i.